opvækst – ja, så nøjes man ikke kun med at synge »Brødre, lad våbnene lyne...«. Den røde tråd (!) i blotlæggelse af magtens strukturer og demokratiets svagheder, er modet til at »fægte med åben pande for hvad, man for alvor tror...«. Derfor vil ikke alle i bogens omfattende persongalleri være glade for at læse om politiske rævestreger. Om svigt af eksempelvis en pædagogmedhjælper, der blev forfulgt af sladder, svigtet af retfærdighed. Samt af Randers Kommune. Da Henning Nyhuus kæmper med  ordets sværd, er han overalt i tilværelsen betroet tillidsposter. I både ordensmagt og forsvar, men ikke mindst i de demokratiske samfundsstrukturer. Da kampene her som regel udkæmpes bag lukkede døre, er det en befrielse at læse om den åbenhed, der præger disse afsnit.