Politisk islam, antisemitisme og Palæstina-konflikten tager afsæt i en analyse af de første jødisk-muslimske konfrontationer i Arabien og profeten Muhammeds oprettelse af den islamiske stat. Den beskriver jødernes sociale og politiske situation som dhimmier i de muslimske lande og viser, at der ikke var tale om ligeberettigelse under muslimsk herredømme, men om institutionaliseret diskrimination. Bogen behandler de muslimske tænkere Mawdudi, Hassan al-Banna og Qutbs opfattelse af jøderne, som kan forstås som den politisk-ideologiske ramme for de islamistiske palæstinensiske organisationer Hamas og Islamisk Jihads kamp mod Israel. De islamistiske organisationers forhold til jihad og selvmordsaktioner sættes under lup, og der tegnes et billede af den palæstinensiske selvmordsterrorist. Desuden sammenlignes de islamistiske organisationer med Det Palæstinensiske Selvstyres rolle i konflikten med Israel.