og frimodigt digter en historie om Carl Immanuel Rørstrøm, skolelærer med fagene sløjd og gymnastik og med en forkærlighed for gråd, der fik ham til at opsøge så mange begravelser som muligt, indtil han selv døde som 85-årig i 1887. "Løjerligt vituose, grotesk ræsonnerende, ironisk spekulative små stykker, affattet i en udsøgt prosa ... Selv genoptryk fra Højholt er smykker af det pureste guld." - Information.