sammenhæng med hans etik. Samtidig fører forfatteren en konstruktiv dialog med Ricoeur på de punkter, hvor de ikke er enige.
Peter Kemp diskuterer til slut Ricoeurs forhold til henholdsvis Heidegger og Levinas. I modsætning til Heidegger udvikler Ricoeur en praktisk visdom, der både er et menneskesyn og en etisk udfordring. I modsætning til Levinas, der lægger hele vægten på den Anden og dermed risikerer at havne i en fordømmelse af Selvet, bestræber Ricoeur sig på at undgå den absurde opløsning til fællesskabet i etikkens navn. Etikken skal tilsigte det gode liv med og for den anden i retfærdige institutioner . Pligter, forbud og påbud kan værne om dette liv, men ikke selv grundlæggende; de er kun gyldige, så længe de tjener selve visionen om det gode liv.