banker på hendes dør. Fra dette hus har Frances været vidne til fem årtiers verdenshistorie, fra kommunismens fald til kapitalismens endeligt og senest statens overvågning af borgerne. Mens Frances sidder og venter på, at fogeden opgiver kampen og går sin vej, begynder hun at skrive sin historie: historierne om de kærester, hun lånte, og de ægtemænd, hun stjal, om sine døtre og sine børnebørn og deres liv. Og ikke mindst fortæller hun om alle hemmelighederne. Fay Weldon skriver gerne og godt om alt og især satirisk om kvinder og deres følelser. I Primrose Hill borer hun sig ind i det inderste af samfundet og familien og giver med sit sædvanlige blik for alt det skæve og absurde et skarpt portræt af vores tid.