Et klassisk tema i erkendelsesteorien er spørgsmålet om virkelighedens eksistens. Da det, vi ved besked med, foreligger for os som ideer eller forestillinger, kan det jo tænkes, at de ting, vi sanser, alene eksisterer i vor egen bevidsthed. Eller formuleret som et barnligt spørgsmål: Hvordan kan jeg vide, om mit skrivebord består som noget eksisterende, når jeg forlader lokalet og ikke længere gennem min sansning kan bevidne dets eksistens? - Lyder det dumt, så var det for irske George Berkeley ikke et ligegyldigt problem, og hans radikale, solipsistiske svar i nærværende afhandling var faktisk, at da vi empirisk kun kan fastslå eksistens ud fra konkret iagttagelse eller sansning, så eksisterer virkeligheden kun i og med den iagttages - esse est percipi. Da Gud evigt sanser alt, så forsvinder mit skrivebord dog ikke, blot fordi jeg ikke længere sanser det!

Den irriterende, men vigtige afhandling (1710) er nyoversat af mag.art. Harald v. Hielmcrone, Statsbiblioteket i Århus.