at ingen i grunden var rigtig glade. Livsgnisten manglede. Tjenerne, der vækkede ham om morgenen, var sammenbidte, næsten sammensnørrede, ikke til at vriste et smil af, og trådte han hen til vinduet og betragtede strømmen af mennesker, der drev over slotspladsen, hang hele bundtet med næbbet og lignede mest af alt regnforpjuskede fugleunger, skubbet ud af reden og uden den fornødne flyvefærdighed, udleveret til en grum og nådesløs verden. Hvad kunne forklaringen være, når de nu var borgere i den bedste, mest indsigtsfulde og velfungerende stat af alle? Han brød sit hoved, indtil det var ved at sprænges. Så holdt han klogeligen op.«

Et eventyr for større børn og voksne. Illustreret af Finn Brohus.