har været. Det betyder også, at eventyrerne ender på helt nye måder – for hvorfor skulle de, som Tornerose, have lyst til at lade sig kysse af en fjollet prins efter at have sovet i hundrede år? Eller, som Rødhætte, være så nemme at narre, at de ikke kan se, at det er en ulv, der ligger i bedstemors seng? Hvem siger desuden, at en prinsesse absolut skal forelske sig i en prins? Eller at det ikke kan ende godt, hvis man guffer et helt hus af pandekager i sig?