færdigheder, kundskaber og opførsel, som efter de gældende opfattelser af barnet, af samfundet og af kulturen er de bedste, de rigtigste, de mest fordelagtige og de mest menneskeværdige. 

Skolen er i stigende grad gået bort fra at instituere fælles værdier i eleven, og individuel differentiering er blevet et pædagogisk mål i uddannelser. Det øger mulighederne for at skabe et marked for pædagogisk foretagsomhed gennem den enkeltes fremskridt i videntilegnelse og færdighedsudvikling. Jo flere differentierede tilbud, jo flere muligheder for værdiøgninger. Progressionen når derved ud over individerne og ind i uddannelsesinstitutionernes regnskab. Progression bliver til en måleenhed. Og pædagogik til bundlinjer.

Bogen indkredser et progressionsfænomen, der er opstået og indlejret i antikke dannelsesforestillinger, i evolutionsforestillinger fra det nittende århundrede, i uddannelsestaksonomier og som aktuel kernebestanddel af en ny-faglig opmærksomhed, der kobles til forestillinger, om nationen Danmark kan overleve i den globale konkurrence.