at introducere bevidsthedsproblemet, som optog Høffding stærkt i en årrække, giver bogen nutidens læser et interessant indblik i, hvordan akademikere gik til psykologi i slutningen af 1800-tallet, i en periode hvor fagområdet vandt frem og fik større anerkendelse blandt forskere og intellektuelle.


Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.