Dette er kontroversielt, da psykologiske teorier og psykoterapeutiske metoder altid er udtryk for en almengørelse. Efter forfatternes mening indebærer det en risiko for, at det konkrete og unikke ofres ved at blive presset ned i en bestemt teoretisk eller metodisk skabelon.

Forfatternes svar på dette dilemma er, hvad de kalder "teorien om den konkrete person", som betyder, at terapeutens og klientens konkrete perception fastholdes som forudsætning for, hvad man foretager sig i situationen. De indhøstede erfaringer kan derefter sættes på begreb, således at praksis kommer til at befrugte teorien.

Bogen rummer fine kapitler om professionshistorie og om terapeutuddannelse - og ikke mindst en nøgtern kritik af den "evidenstænkning", der i dag er bestemmende for forskning i psykoterapi. Den er hele vejen igennem erkendelsesteoretisk reflekteret og er skrevet som undervisningsbog og som inspiration for praktikere inden for det psykoterapeutiske område.