Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne af Pia Justesen
UdsolgtPolitik, økonomi, erhverv og jura

Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne

af Pia Justesen

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne

Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne

Forfatter: Pia Justesen

Format: Ukendt

Sider: 172

ISBN: 9788750037255

Forlag: Akademisk Forlag

Udgivet: 13. juni 2003

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Hvordan går det herhjemme med at overholde de internationale menneskerettigheder, som forpligter Danmark og andre lande til at sikre etniske minoriteter en reel lighed? Hvordan går det med at gennemføre dette lighedskrav, som kræver afskaffelse af diskrimination og racisme, og som stiller krav om særlige foranstaltninger? Disse spørgsmål forsøger denne bog at give svar på.

Med udgangspunkt i de internationale menneskerettigheder gennemgår bogen, hvad der ligger i forpligtelsen til at sikre etniske minoriteters reelle lighed. Bogen fokuserer især på gennemførelse af lighedskravet på arbejdsmarkedet - et krav som fremgår af FN's Racediskriminationskonvention, som også Danmark har tilsluttet sig. Ud fra en række eksempler viser bogen, at det ikke står særligt godt til med den retlige beskyttelse af dette lighedskrav i Danmark.

Bogen diskuterer selve racebegrebet og dets betydning inden for videnskaben og i den bredere offentlighed. Spørgsmålet her er især, hvordan racebegrebet giver mening i en retlig sammenhæng. Ligeledes sættes der fokus på racistiske ytringer og deres omfang i Danmark. Racediskriminationskonventionen kræver, at sådanne udtalelser forbydes.

Afslutningsvis behandles en række perspektiver på etniske minoriteters mulighed for at opnå reel lighed i fremtidens Danmark. Politiske og retlige tendenser gennemgås, herunder synet på Danmark som et multietnisk samfund.

Bogens forfatter, Pia Justesen, er forsker og jurist. Hun har tidligere været ansat som forsker på Det Danske Center for Menneskerettigheder. Siden sommeren 2001 har hun været Schell Fellow ved Yale Law School i USA.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Racisme og diskrimination - Danmark og menneskerettighederne' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 118.732 andre anmeldelser af bøger.