vi holder fast i den universelle humanismes ide som et kompas, måske endda som et våben, eller om vi skaber et samfund, hvor denne ide spottes og foragtes.” – fra bogen Radikal universalisme. Hinsides identitet beskriver det identitetspolitiske dødvande, som de liberale demokratier befinder sig i. Den politiske højrefløj kæmper i nationalismens og de traditionelle værdiers navn, mens venstrefløjen kæmper i kønnets og racens navn. Begge fløje vil erstatte den abstrakte universalismes ide om alle menneskers ligeværd med ideen om, at vores konkrete identiteter definerer vores menneskeværd. Den israelsk-tyske filosof Omri Boehm argumenterer for at lade universalismen rejse sig af asken og hjælpe os med at finde moralsk og åndelig klarhed i kampen for retfærdighed og lighed. Men vi må finde tilbage til den levende forestilling om menneskeheden, som den formuleres hos Immanuel Kant, i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring og i historien om ofringen af Isak, frem for at følge den falske universalisme, der som en maske gør det muligt for de herskende at opretholde strukturel udgrænsning og udbytning. I en splittet verden er Omri Boehms stærke opfordring lige så presserende, som den er overbevisende. Det er en uforbeholden appel om at bringe universalismens lighedstanke til live – og med den oplysning, fornuft, humanisme og tankefrihed.