var programmer i radio og senere på tv en selvfølgelig del af danskernes hverdag og samtalestof på arbejdspladsen og ved køkkenbordet. I 1980’erne svandt monopolet gradvist ind, men båndene mellem staten og de elektroniske medier forsvandt ikke helt. Radio og tv. Danmarks Radio og danskerne fortæller kulturhistorie med Danmarks Radio i hovedrollen. Det er historien om institutionen med de mange navne – Statsradiofonien, Danmarks Radio og DR – fra krystalmodtagernes tid i de hylende og skrattende 1920’ere til nutidens internetbaserede medielandskab. Det er også fortællingen om, hvordan staten har forsøgt at opdrage og danne sine borgere – og de instanser, der enten holdt fast i eller udfordrede monopolet. Det er en meget dansk historie, men samtidig en historie, der kun kan forstås, når man også løfter blikket fra danmarkskortet. De store monopoler Siden enevælden har der været samfundsopgaver, som staten opfattede som alt for vigtige til, at de kunne overlades til privat foretagsomhed. Nok kunne man lade købmandskonsortier drive kolonier i fjerne lande, men post, telegraf, telefon, radio og tv, jernbaner, luftfart og energi var og blev opgaver, som staten skulle stå for. Fra 1800-tallet fik de statslige monopoler enorm betydning som nationalstatens symboler. De skulle være til borgernes bedste, og de skulle være synlige med uniformer, stationer og postkasser. At Danmark blev rigt og lige, skyldtes til dels monopolerne, der dog hastigt er ved at blive afviklet. Privatisering, globalisering og ny teknologi har gjort kål på det meste. Netop derfor er der grund til at stoppe op og dvæle ved monopolernes dramatiske fortællinger. Ved sejre og nederlag. Ved succeser og fiaskoer. Og ved statens rolle. Serien De store monopoler sætter fokus på militær, vold og penge, post, radio og tv, luftfart, tog og energi.