I tiden omkring første verdenskrigs udbrud lever Josef og Maria sammen med deres børn i udkanten af en lille bjerglandsby i Østrig. Det er en fattig familie som står uden for samfundet og er afhængig af beskyttelse fra den toneangivende mand da Josef bliver indkaldt til hæren og må i krig. Smukke Maria bliver tilbage med børnene, og da Josef omsider kommer tilbage, er de fire børn blevet til fem. Til trods for at han i løbet af krigen har været hjemme på orlov, nægter Josef at vedkende sig det femte barn, en pige. Han veksler aldrig et ord med hende. Bogen er meget indlevende og glimtvis fortalt med (mindst) tre tidsniveauer: Familiehistorien fra ca. 1914, Monika Helfers barndom og ungdom og et nutidsplan hvor hun viser hvordan hun rekonstruerer historien. Hendes datter Paula, som døde i en ulykke i 2003, spiller en rolle. Det er som om hun fortæller historien til Paula. Derudover er romanen meget visuelt fortalt, bl.a. ved hjælp af sammenligninger med Pieter Brueghels malerier hvor Helfer ser en stor samtidighed (alting sker samtidigt, ligesom i erindringen). Dette element af kunst og spørgsmålet om hvordan man ”tegner” et familieportræt, er allerede indeholdt i den første sætning (se foroven).