Uddrag af bogen

”Holdt du vejret der, Ravn, det gjorde du da vist,” sagde Då og skubbede til ranslerne ved hendes fødder. ”Giver du en hånd?” ”Ja,” svarede han, og i det samme vendte hun sig lynhurtigt om, så hun stod med ansigtet ganske tæt ved hans. ”Mener du det?” sagde hun med sin dybe hæse stemme og stak armstumpen op i ansigtet på ham, samtidig med, at hun trak kniven frem: ”Sådan for alvor?” For anden gang, på alt for kort tid, blev den unge mand synlig nervøs. ”Ulv? – hvad gjorde du ved mig den første dag vi mødtes?” ”Jeg skar din arm af!” og henvendt til Ravn: ”Du ser bleg ud – Ravn, er du syg?”  Og så kunne vi ikke tage mere, men brød fuldstændig sammen af grin.