I "Ranker og Roser", der udkom syv år efter Drachmanns opsigtsvækkende debut, kan det ikke skjules, at rutinen undertiden sniger sig ind, og at Drachmann poserer vel rigeligt i sin rolle som skjald og farende svend. Men de bedste af samlingens digte - som Sakuntala og digtet om Walther von der Vogelweide - er fuldt på højde med perlerne i de første samlinger.