omkring Odder.

Velfærden lokalt i denne periode stod og faldt med godsejeren og dennes families medmenneskelige egenskaber.  I tiden efter Stavnsbåndets ophævelse, hvor det spæde demokrati politisk forsøgte at udjævne de herskende og meget markante klasseskel, aner man flere tegn på voldsomme lokale opgør mellem sognet og den arveberettigede godsejers kamp for opretholdelsen af sine hidtidige rettigheder.

Opgøret blev forstærket af en skæbnesvanger brand, en intern familiestrid og opgør mellem mor og sønner samt tidens nye nationale skatteregler. En skæbne, som medførte, at den genopførte herregård kom til at henlægge tom og øde hen i omkring 30 år.

Det lokale politiske styre betragtede sig efterhånden som stærkt nok til at forsøge at blande sig radikalt i gårdens videre skæbne, men fejlede og måtte efterlade den tidligere så smukke hovedbygning som ruin, der senere blev nedrevet.

Men i dag og midt i en tid, hvor mange stræber efter et historisk ståsted, drømmer flere i lokalsamfundet om muligheden for at få reetableret den gamle park, lystskov og dyrehave, så Odder-borgerne i lighed med i gamle dage og i andre byer vil kunne prale med byens egen park. Og igen vil man som dengang kunne sige inden søndagskaffen: ´Vi kan lige nå at vende det smukke Rathlousdal.´