Rainald Goetz er en af de seneste årtiers mest bemærkelsesværdige tyske forfattere. Han skriver med en sylespids pen om nogle af de væsentligste menneskelige udtryk i vor tid.

Hans fortælling Rave ser vor tid samtidshistorisk gennem festen, gennem Rave-partyet. Goetz afbilder i fuldstændigt præcise afsnit tankegangen, følelseslivet og den eksistentielle horisont hos en generation af unge i 1990’erne. Det er som en ny Tilværelsens ulidelige lethed af Milan Kundera, blot meget lettere.

Store dele af bogen foregår på natklubber, men fortællingen følger en bølgebevægelse fra festen til en opløsning af den og en melankolsk rodløshed og tilbage til festen igen, hvor hovedpersonerne sammen med nogle tilfældige møder, oplever at de lever et øjeblik, men at dette øjeblik samtidig ikke har nogen som helst betydning. 

Bogen bliver på de sociale medier skiftevis udråbt til et mesterværk, der skildrer tingene nøjagtig som de er og var, og til et umoralsk makværk. Men Rainald Goetz har modtaget en lang række betydningsfulde priser for sit forfatterskab. Og han er svær at komme udenom – også som en moderne forfatter i den tyske ekspressionismes og Döblins ånd.