Da Berlinmuren faldt i 1989, var det ifølge Henry Mintzberg balancen, der sejrede. De kommunistiske regimer var helt ude af balance og havde overvejende magten koncentreret i deres offentlige sektor, mens de velfungerende vestlige lande havde en passende balance mellem deres offentlige sektor, deres private sektor og den pluralistiske sektor. En manglende forståelse af denne pointe har  lige siden bragt mange lande ud af balance på grund af en favorisering af deres private sektor, fordi vestlige eksperter erklærede, at det var kapitalismen, der havde sejret. 

Henry Mintzberg mener, de vestlige eksperter tog fejl, da et sundt samfund balancerer en offentlig sektor af respekterede myndigheder, en privat sektor af ansvarlige virksomheder og en pluralistisk sektor af robuste sammenslutninger og fællesskaber. Der er således tre vigtige sektorer i samfundet, ikke kun to. Men den, vi har sværest ved at kapere, giver vi en masse utilstrækkelige betegnelser, for eksempel ”nonprofit-sektoren”, den ”tredje sektor” og ”civilsamfundet”. Med benævnelsen ”den pluralistiske sektor” kan den få lov at indtage en plads ved siden af dem, vi kalder offentlig og privat, samtidig med at vi sender et signal om, at den består af en lang række menneskelige sammenslutninger. For “de andre” kan ikke ændre forholdene alene. Vi – du og jeg – bliver nødt til at gøre det, hver enkelt af os og os alle sammen – ikke som passive “menneskelige ressourcer”, men som ressourcestærke mennesker.