Uhyggelige ofre i argentinsk økothriller

Argentinske Samanta Schweblins intense øko-thriller er en truende, bevægende og kirurgisk ubarmhjertig kortlægning af moderskabets grænser og menneskelig magtesløshed

Spøgelsesbørn og giftvand

Feberdrøm. Foruroligende er kun et fattigt ord om argentinske Samanta Schweblins minimalistiske økogyser.

Onde ånder og syg natur

Argentinerens debutroman er noget for sig selv, og man forstår, hvorfor hun regnes for en af de vigtigste yngre forfattere i sydamerikansk litteratur. Mario Vargas Llosa, den peruvianske Nobelpristager, er endda gået længere og har kaldt hende for »en af de mest lovende stemmer i moderne litteratur«.

Samanta Schweblin: Redningsafstand

Denne korte roman var sindsygt spændende at læse undervejs, krybende uhyggelig og skræmmende, og samtidig litterært pirrende i kraft af sin særegne og gådefulde fortælleform. Men netop derfor føltes det også som et så meget større antiklimaks, at Schweblin efter min mening ikke lykkes med (og måske ikke er interesseret i) at bage det litterære brød færdigt, som slår op.

Litteraturen skal kunne mere end at give én noieren på

Argentinske Samanta Schweblin bliver i Latinamerika beskrevet som sin generations helt store litterære stemme. Hendes roman Redningsafstand er et interessant eksperiment, men indholdet drukner i kravet om suspense og en alt for stram dialogform