på at gøre op med kernefamilien som den eneste saliggørende vej til at stifte familie. Der er mange veje til kærligheden. Regnbuefamilien er en af dem, og derfor er det også bogens ærinde at beskrive et helt almindeligt menneskes helt almindelig liv – også på trods af, at de familiemæssige rammer ikke lever op til den vedtagne norm.

Undervejs i bogen er der andre tanker, som ikke handler så meget om haven, men som er associeret af oplevelse i haven. Der er f.eks. tanker om rosers navne og sammenhæng til berømtheder eller kongefamilien. Der er også tanker om bobler som f.eks. det hollandske tulipaneventyr, it-boblen eller den seneste finanskrise.

Det er også i haven, at forfatteren, som arbejder i it-branchen, kan reflektere over begrænsningen i at tænke i 1 og 0 svarende til tændt eller slukket – en tankegang som er den bærende filosofi i digital informationsteknologi.

Da det nu alligevel er en havebog, så skal der også være noget til havefolket. Der er derfor beskrivelser af forfatterens eget forhold til flora og fauna i haven. Der er ikke konkrete anvisninger til, hvordan man bedst dyrker hvilke slags planter. Det er andre havebøger meget bedre til at beskrive. Beskrivelserne er nærmere et forsøg på at udtrykke kærligheden til eller skuffelsen over de planter og dyr, som er i haven.

I bogens sidste afsnit kommer den midaldrende forfatter ind på de tanker, hun har, om at opleve døden tæt på og om at opleve sig selv som ikke helt så ung længere. Bogen bindes til allersidst sammen af den cykliske tankegang om, at det levede liv sætter frø til nye liv, der kan begynde næste forår.