forvaltninger, i faglige organisationer og i interesseorganisationer. Overalt har den affødt vigtige og interessante diskussioner om de potentielle gevinster ved øget frihed, men også de dilemmaer og mulige udfordringer, som følger med en mere frisat faglighed. For hvad sker der egentlig med det kommunale selvstyre og det lokale politiske råderum, når professioner sættes fri til mere autonomi og dømmekraft? Og hvad sker der i de kommunale ledelses- og styringskæder, når et traditionelt bureaukratiideal skal sameksistere med andre styringsforståelser, hvor samskabelse, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt partnerskaber med eksterne aktører er den nye virkelighed? Det søger denne antologi at give et bud på via en række forskellige perspektiver på begreberne og fænomenerne frihed og frisættelse. Antologiens formål er at belyse de to begreber kritisk og indsætte dem i en bredere idehistorisk, politisk, ledelsesmæssig og faglig ramme. Bogen er skrevet af forskere, ledere, medarbejdere og konsulenter, der giver deres bud på, hvordan frihed og frisættelse kan forstås, hvad det kan bruges til i bestræbelsen på at udvikle vores fælles velfærd og ikke mindst, hvad vi bør være opmærksomme på i vores brug af de to begreber i den offentlige samtale. Gennem forskellige refleksioner er ambitionen at udfordre, forstyrre, inspirere og kvalificere, hvad frihed og frisættelse kan handle om – både som værdier, idealer og som praktisk afsæt for velfærdssamfundets udvikling. Bogens forfattere er Mie Helene Andresen, Line Arnmark (red.), Julie Becher, Martin Østergaard Christensen, Rikke Strøyer Christophersen, Ina Bøge Eskildsen, Dorthe Ryom Fisker, Helene Horsbrugh, Ann-Marie Olander Jensen, Bjarke Malmstrøm Jensen, Mette Hvid Johannesen, Klaus Majgaard, Jan Molin, Lykke Mose, Marianne Gilbert Nielsen, Tanja Nyborg, Anja Nørby Sørensen, Kasper Warming og Christina Aalling.