er en bog om at miste sproget. Om at læse marken. En bog om antropologien som poesi. Om rødder og rodløshed, og om at give videre. Det er en bog om lys og blod, om død og liv. Om hvad det vil sige at leve i og med et fremmed landskab og årstiderne. En bog om følsomhed, om gensidig heling og udsathed, om antiidyl. Her er regeneration en proces, der starter og slutter med en produktiv forvirring, hvor aflæsningen af verden ikke giver sig selv, men fordrer en styrket opmærksomhed på de levende systemer og livsformer omkring os. Det er en bog, der tegner omridset af en ny regenerativ poetik.