Grundlovens bestemmelser, som tildeler kongen beføjelser såsom den udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl., omtales typisk som ”regeringsprærogativerne”, og er knyttet til tanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder.

Ud fra en retlig analyse af grundloven og lovgivningen i øvrigt, praksis, den juridiske litteratur, fremmed ret samt politologien besvarer denne afhandling bl.a. følgende spørgsmål:

Udgør prærogativerne regeringsmagten, eller er de et levn fra enevælden?
Gælder der en prærogativlære i dansk ret?
Er regeringsprærogativerne immune i forhold til styring og kontrol?

Indholdsoversigt

Forord

DEL I: INDLEDNING

Kapitel 1. Afhandlingens ramme

DEL II: BAGGRUND

Kapitel 2. Kongeloven

Kapitel 3. Grundloven af 1849

Kapitel 4. Regeringsmagten i 1849-grundloven

DEL III: UDVIKLING

Kapitel 5. Grundlovens første hundrede år

Kapitel 6. Grundlovens overgang til det nye årtusinde

Kapitel 7. Praksis

DEL IV: GRÆNSELAND

Kapitel 8. Fremmed ret

Kapitel 9. Politik

DEL V: AFSLUTNING

Kapitel 10. En prærogativlære

Kapitel 11. Styring - lovgiver og Folketinget

Kapitel 12. Kontrol - domstole og Folketingets Ombudsmand

Efterskrift – sammenfatning

Summary

Litteraturliste

Bilag

RegeringsprærogativerneRegeringsmagten eller et levn fra fortiden?af Henrik Hjort Elmquist & Henrik Hjorth Elmquist

Ingen boganmeldelser ...Læs mere