I sin bog Regnbuebarnet skriver Søren Mortensen:

´Hvordan skulle jeg nogensinde blive i stand til at forstå forsvarsløshedens væsen - et menneske uden mulighed for at kæmpe for sin egen sag, altid afhængig af andres begreber om ret og uret, altid prisgivet andres behandling efter forgodtbefindende. Jeg følte en stærk angst på hendes vegne. Angst for ondskaben i en verden, der tydeligvis er på kollisionskurs med alt afvigende og uproduktivt, der kun er en hæmsko i det accelererende vanvid efter det perfektionistiske og fuldstændig funktionalistisk effektive.´ Det er nogle af de tanker og følelser, som gennemstrømmer Søren Mortensen, da han modtager sin lille nye datter, et mongolbarn.
En digtsamling, der med kloge og varme ord beskriver afmagt, desperation, pessimisme, men også optimisme og kærlighed til livet, og som følge deraf styrke til at se sandheden i øjnene. Et nyt livsafsnit kan begynde ...