noget, mange frygter, og det samme gælder, at man ikke går under en stige, at man ikke slår en paraply op indendørs, at sorte katte og ravne bringer uheld, at man skal sige 7-9-13 og banke tre gange under bordet, hvis man har sagt noget, der for alt i verden skal undgås, at det koster syv års ulykke at smadre et spejl, at tallet 666 er Djævelens tal, at man krydser fingre og slår kors for sig for at påkalde sig held og lykke, at man ikke må træde på mellemrummet mellem fliserne på gaden, og at der er noget, der hedder en tychobrahesdag, hvor man skal passe på ikke at komme galt afsted.
Så hvorfor kan en cykeltrøje ikke også være forhekset?
Uddrag af bogen
Og det var hér, allerede mens Coppi stod på podiet for at få overrakt sin mesterskabstrøje, at Forbandelsen ramte ham, for den sortklædte kvinde, der stod ved siden af ham, var ikke hans kone, men hans elskerinde. Og at have en elskerinde/elsker, når man var gift, var forbudt i Italien på den tid. Sådan noget skulle holdes hemmeligt. Så var det i orden. Pyt med det. No problem. Men ikke i fuld offentlighed! I første omgang vidste man ikke, hvem hun var, og italienerne nægtede at tro på, at deres cykelgud var ude i noget snavs. Men uvejret lurede, og hverken Coppi eller hans smukke kæreste, den senere såkaldte Hvide Dame, anede, hvilken fare de var i.
Om forfatteren
René Preuthun er uddannet lærer med historie som speciale, og Regnbuens Forbandelse er hans femte bog om den professionelle landevejscyklings historie. Tidligere har han udgivet For enden er regnbuen (om VM), De store klassikere (Om World-Cuppen 1989-2004), Der er et yndigt løb (om Post Danmark Rundt) og La Corsa Rosa (om Giro d’Italia). Preuthun har desuden skrevet indlæg på Danmarks største cykelsite, feltet.dk, og er krediteret for flere artikler i det officielle program for VM i landevejscykling i Danmark i 2011.
