Lily svarede ikke. Hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe.  

– Måske skyldtes det hele bare, at vi kom fra to vidt forskellige hjem. Jeg havde en far derhjemme. Det havde du ikke. Lily søgte snart over mod et par af klassekammeraterne, hun egentlig allerede havde sagt farvel til. Jeg gik efter, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke skulle. Lily var allerede gået videre, og nu var hun udenfor. Hun begyndte at småløbe i sko, der ikke var beregnet til at løbe i. Jeg stod i døren, og der kom en råbende stemme ud af min mund. 

– Alting har en ende, og en regnorm den har to. Lidt efter var hun helt væk.