der vil gå til de ´Tre Øriger´, dvs. Azorerne, Madeira og De kanariske Øer. Det, der fanger hans opmærksomhed, er, at man søger en tolk. Eftersom han taler fransk, engelsk, spansk og portugisisk, føler han sig kvalificeret til jobbet, som han også let får. De følgende dage ser Morgand en plakat om en konkurrerende tur til de samme steder, blot billigere. De to rejsearrangører fortsætter med at sænke prisen, indtil Morgands rejsebureau må opgive kampen. Morgand har intet andet valg end at undersøge, om det sejrende rejsebureau også har brug for at ansætte en tolk. Det viser sig, at Thompsons rejsebureau også søger en tolk, så han får atter et job. Den gruppe mennesker, der har meldt sig til rejsen, er en broget flok. Midt blandt deres særheder, rejsebureaudirektøren Thompsons sparsommelighed og om bord på det næsten usødygtige skib, Havmågen, må Robert Morgand forsøge at passe sit arbejde. Til hans held deltager en anden franskmand, Roger de Sorgues, i turen. Der er også to tiltrækkende amerikanske damer, der uheldigvis har medbragt deres utiltalende svoger. Især den ene af disse amerikanske damer (en rig enke) fastholder Morgands interesse i at passe sit arbejde. Selv om han er tiltrukket af den rige enke, forhindrer hans lavstatusstilling som turguide og tolk ham i at anmode om hendes hånd. Men hvor længe kan man tilbageholde en guide/tolk, der i virkeligheden er langt mere, end han ser ud til?