I 1992 begav billedkunstneren Lisette Kampmann sig til Myanmar, der dengang som nu blev ledet af et brutalt og undertrykkende militærstyre.  

Formålet var at undersøge ældgamle, men stadig levende håndværksteknikker til fremstilling af papir, bladguld, vævning og desuden stammefolks levevis i områder, som var forbudte for turister. Kun få europæere havde rejst frit i et eventyragtigt land med en kulturarv så rig, og mennesker så vidunderlige, at det nærmest blev en åbenbaring for den receptive billedkunstner.

Lisette var dengang 72 år, og stadig 25 år efter står rejsen så klart i hendes erindring, at hun med en nærmest fotografisk hukommelse har suppleret de oprindelige akvareller fra stedet med nye, malet ’i erindring om Myanmar’.