»Gennem tiden har nogle spurgt mig, hvem mine journalistiske forbilleder er. Jeg har ingen. De forbilleder jeg har, har alle været noget ved musikken: Walt Whitman, Mark Twain og Bob Dylan.

Alt hvad jeg skriver, er gennemsyret af hvad jeg har fået ud af at lytte til dem,« siger Morten Sabroe i denne bog, for han for første gang fortæller om sin arbejdsmetode, sin frygt og bæven, præstationsangsten, de søvnløse nætter og det enorme slid, der ligger bag de former for journalistik, han dyrker så udfordrende.