Farhn hed et land, der lå langt mod nord. Et stille vinterland, hvor alt var dækket af en sne så hvid, at selv lyset syntes blåt. Det eneste der hørtes var Nordenvindens stemme, der vemodigt føg henover de bløde snebanker. Aldrig havde nogen i Farhn set solen. Aller-nordligst, helt deroppe hvor selv...