De tolv beretninger i Rejsens ulidelige fortryllelse beskriver forskellige typer af rejser, der er baseret på virkelige hændelser, og krydret med de fiktive elementer, som har det med at snige sig ind i oplevelsen.
Som titlen antyder, handler de både om det dragende ved at rejse og om de genvordigheder, rejser ofte byder på, når menneskers veje krydses.
Som en af teksterne viser, kan det være en udfordring på godt eller ondt at have en rejsefælle, da man uvægerligt lærer hinanden nærmere at kende undervejs.

I en af teksterne beskriver fortællerpersonen sit anstrengte kulturmøde med kinesiske turister på en rejse i Taiwan, som får en overraskende spillover effekt, da hun besøger Macao.
I en erindring fra hendes studietid på universitetet husker hun sin første rejse til Sevilla. Dér lånte hun sin kontroversielle lærers hus, og rejsen bliver dermed forbundet med refleksioner over lærerens tragiske endeligt.

Rejserepertoiret spænder fra en sejltur med Hurtigruten langs Norges kyst til en ørkenfærd gennem Wadi Rum i Jordan og slutter med en togrejse fra København til Århus, hvor fortælleren, der er fra Finland, går rundt og husker sine første år i Danmark og på en café helt uventet bliver beskyldt for at være racist.