Dvs. den enkeltes oplevelse af et personligt valg såvel som den sociale slægts- og livshistorie, som former den enkelte aktør og som medfører, at den enkelte aktør tiltrækkes af et bestemt uddannelsesvalg.
Pædagoguddannelsen er vedvarende underlagt omgivelsernes bestandige påvirkning samt forventning om responsivitet og intervention i forhold til aktuelle og politiske krav. Uddannelsen skal også som de øvrige mellemlange videregående uddannelser stå til tjeneste og til rådighed. Dagsordenen for uddannelsens diskurser sættes ikke af uddannelsens aktører; tværtimod er det pædagogiske domæne sat i en responsiv position.
Afhandlingen beskriver pædagoguddannelsens reproduktive og dominerende funktion: Uddannelsen kan alene henvise til en praktisk metier og en feminin omsorgshabitus og i uddannelsessammenhæng er den placeret mellem to stole, det vil sige hverken et håndværk eller en teoretisk disciplin. Pædagoguddannelsen er således separeret fra sin profession, fra sit håndværk, fra et teoretisk vidensindhold og fra en grundlæggende refleksiv diskussion af sig selv.