i patientens opfattelse af sin livssituation." Endvidere anføres det, at der inden for det humanistiske fagområde skal undervises i faget religion. Denne bog er udformet, så den lever op til disse bestemmelser.

Bogen afspejler, at et stort flertal af befolkningen fortsat er præget af den kristne kulturarv, men den tager samtidig højde for, at samfundet er blevet mere pluralistisk også på det religiøse område, et forhold, der har betydning også for sygeplejens teori og praksis.

Bogen indledes med en sygeplejefaglig del, hvor sygeplejens åndelige og religiøse dimension analyseres og diskuteres. Endvidere indeholder denne del konkrete anvisninger til sygeplejerskens medvirken i forbindelse med handlinger og ritualer af kristen observans.

Bogens andet hovedafsnit handler om "samtalen" set i relation til de store eksistenskritiske situationer, som ethvert menneske kan opleve i forbindelse med alvorlig sygdom og måske nært forestående død.

Bogens tredje del handler om de "store verdensreligioner". Denne del afspejler i højere grad end de to foregående den voksende religiøse pluralisme og det forhold, at en del patienter har tilknytning til religiøse traditioner, der sætter en anden ramme for deres selvforståelse, deres møde med det danske sundhedsvæsen og deres opfattelse af de emner, der behandles i bogens første afsnit.