Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. Sådan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?

I Religion, magt og kommunikation søger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. århundrede: Michel Foucault og Jürgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgørende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et særligt lys over religion som socialt fænomen, fremstilles religion i Habermas' kommunikationsteori som en tradition, vi må forholde os til på den rationelle dialogs præmisser.

Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas' opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersøgelse af religionens betydning også til et spørgsmål om, hvor grænsen i dag går mellem magt og fornuft.

Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas' tænkning og stiller spørgsmålene: Kan en etisk og æstetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle må religion i så fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud på.