"Ved religionsfilosofi kunne man enten forstå en tænkning, der udspringer af religion og bygger på religion, eller en tænkning, der har religion til sin genstand. Det er i denne sidste betydning, ordet her skal tages. Den tænken, der udspringer af og bygger på religion, hører selv med til religionsfilosofiens genstand og bør ikke kaldes religionsfilosofi."

Teolog og filosofiprofessor Harald Høffdings gør i værket "Religionsfilosofi" fra 1901 status over religionsfilosofiens position i starten af det tyvende århundrede. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.