reparationsmanualens globale kulturhistorie som æstetisk, didaktisk og politisk form. Historien bliver samtidig til en instruktionsmanual i sin egen ret. I kunsten at anlægge eksperimenterende, samarbejdende og solidariske perspektiver på verden omkring os. Og i menneskers muligheder for at intervenere, både kritisk og reparerende, i de underliggende og ofte usynliggjorte systemer, som får alverdens infrastrukturer til at fungere.