han alene med sin mor i et socialt boligbyggeri, Cabrini Green. Der var fattigdom og stærke spændinger mellem de etniske grupper i det multikulturelle nabolag. Mest markant var imidlertid følelsen af at være sat under administration, af ikke at være respekteret.
»Stedet nægtede folk at kontrollere deres egne liv. De var henvist til at være tilskuere til tilfredsstillelsen af deres behov ... Det var her, de oplevede den særlige følelse af mangel på respekt, som består i ikke at blive set, ikke blive regnet for et fuldgyldigt menneske.«
De moderne samfund minder mere og mere om Cabrini Green i Chicago, hvor Richard Sennett voksede op. Aldrig har menneskerettighederne været mere opreklameret. Samtidig er det tilsyneladende blevet sværere og sværere at respektere hinanden i en tid, hvor etniske og kulturelle og sociale og økonomiske uligheder sætter dagsordenerne.
I en blændende blanding af personlig erindring og reflekteret videnskab fokuserer Richard Sennett på nødvendigheden af den gensidige respekt i en tid, hvor ulighederne igen er påtrængende.