Moberg læser modernismen ind i en verdenslitterær kontekst med kraftlinjer mellem kontinentale romanklassikere af Thomas Mann og Albert Camus og atlanterhavserfaringer hos fire færøske romanforfattere: William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jens Pauli Heinesen og Gunnar Hoydal. Vægten er således lagt på færøsk litteratur, der har skabt en række værker af internationalt format, som kan bidrage til en litteraturhistorisk revision af modernismen og derigennem sætte gængse litteraturhistoriske modeller, dikotomiske strukturer og snævre distinktioner under pres.

Verdenslitteraturens geografisk forankrede modernisme adskiller sig fra det klassisk modernistiske fokus på formelle elementer ved ikke at privilegere det radikalt nye efter et vestligt-avantgardistisk mønster. Forskellen bliver tydelig i kraft af den ballast af geografi, kultur, historie og politik som de færøske forfattere tænker med, og som afføder en anden udviklings- og originalitetsopfattelse end den euroamerikanske. Færøsk digtning fungerer overordnet på linje med ikke-vestlige litteraturer og knytter komparativt an til en undervurderet stofrigdom i både europæisk modernisme og i modernismen i global forstand.
Perspektivet ’Resten i Vesten’ former sig som et svar fra en lille europæisk kultur som den færøske til hovedstrømninger i vestlig tænkning.