med  resultatbaserede ledelsessystemer og tilvejebringelsen af resultatinformation er mange. Det kan fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor, skabe fokus og retning i en organisation, have en motiverende effekt på medarbejderne samt skabe et udgangspunkt for bedre styring og kontrol, øget læring, mere oplyste beslutninger og i sidste ende forbedringer af offentlige organisationers indsatser

På trods af de mange gode formål er resultatbaseret ledelse løbende blevet mødt af kritik. Denne kritik kan samles i fem centrale indvendinger. Disse fem indvindinger udgør bogens struktur:

 

• Den offentlige sektors ydelser er så komplekse, at det ikke er muligt at måle resultaterne af indsatserne.
• Resultatbaserede ledelsessystemer anvendes som udgangspunkt for at kontrollere medarbejderne og kan derved risikere at fortrænge medarbejdernes motivation.
• En stor del af den information, der tilvejebringes gennem resultatmålingssystemer, bliver aldrig bragt i anvendelse i ledelses- og beslutningssituationer.
• Resultatbaserede ledelsessystemer fører til en række utilsigtede dysfunktionelle adfærdsmæssige effekter.
• Resultatbaserede ledelsessystemer har en tendens til at eskalere og miste deres simplicitet over tid.

Formålet med denne bog er at dykke ned i kritikken af resultatbaseret ledelse og resultatbaserede ledelsessystemer, forstå baggrunden for kritikken og under hvilke betingelser indvendingerne i særlig grad vil forekomme. På den baggrund diskuteres det, hvordan offentlige ledere kan arbejde med resultatbaseret ledelse med henblik på i højere grad at hæmme eller overkomme udfordringerne.

Bogens målgruppe er studerende i statskundskab samt diplom- og masteruddannelser i offentlig ledelse samt andre lederuddannelser, hvor styring og ledelse er centrale temaer.