Arbejdet for offentligt ansatte er præget af en veritabel bølge af resultatmåling, dokumentation og evaluering. Samtidig diskuterer man stress som et stigende problem. Få har imidlertid undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to fænomener.

I denne bog kortlægges resultatmålinger og stress blandt tre grupper af offentligt ansatte: gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter. For at skabe en nuanceret belysning af emnet bruges både kvantitative og kvalitative metoder.

Bogen henvender sig til ledere, ansatte, fagforeninger, konsulenter, forskere, undervisere og andre nøglepersoner med interesse for arbejdsmiljø, som gerne vil have svar på følgende spørgsmål:

- hvor meget fylder resultatmålinger for medarbejderne i det daglige?
- hvordan oplever medarbejderne, at resultatmålinger fungerer?
- hvilke organisatoriske forhold er afgørende for, hvordan resultatmålinger fungerer hos forskellige grupper?
- medvirker resultatmålinger til at skabe stress ud over, hvad gængse stressmodeller kan forklare?

Medarbejdernes krav til sig selv viser sig at være en vigtig stressfaktor. Men disse krav er forbundet med organisatoriske forhold. Det rejser diskussionen om, hvordan ansvaret for stress placeres eller deles.

Det viser sig også, at resultatindikatorer giver klarhed for nogle grupper, men uklarhed for andre. Perspektivet er velfærdspolitisk: Hvor klare mål ønsker vi for de offentligt ansattes arbejde?