antages at retten altid formidler værdier, men at dette ikke er bestemte værdier. Eksempelvis kan en regel være en retlig regel selvom den er strid med en værdi, der for tiden er gjort til en menneskerettighed. Kapitel 2 Hvilken betydning har rummet (territoriet) for forståelsen af retten er et tema. Det lægges til grund, at retten fortsat grundlæggende er statslig og at regional (EU) ret og international ret findes fordi staterne åbner mulighed herfor. Der er en tendens til globalisering, men dennes betydning er endnu usikker og man må undgå at romantisere denne udvikling. Kapitel 3 Herefter ses på den betydning som den moderne informationsteknologi har for retten og de funktioner, som retten udøver. Det fremhæves bl.a. at i stedet som normalt at tale om system (retssystem) kan man måske bedre forstå retten som netværk. Det drøftes også om man kan forestille sig den situation, at det er maskiner og ikke mennesker, der anvender retten. Kapitel 4 Her sættes fokus på den juridiske metode og på retskilderne. Der lægges vægt på at metoden er juristernes metode. Et blandt flere synspunkter er at retsteorien ikke ensidigt bør fokusere på domstolene, men at forvaltningens regler/afgørelser bør tillægges lige så stor vægt. Herudover drøftes hvad der skal forstås ved et præjudikat. Det antages at når domstolene er retsskabende opdager de normer, der allerede findes, men er gemt i retten, frem for at de opfinder nye normer. Kapitel 5 Her lægges vægten på sammenhængen mellem ret og institution: Folketing, forvaltning og domstole. Retten betragtes som institutionel, idet juristernes store betydning dog også understreges. Det antages at også den private ret kan indpasses i denne forståelse. Kapitel 6 Her behandles en række grundlæggende spørgsmål i forbindelse med retsanvendelse. Hvad betyder den enkelte person (ex. dommeren) for den afgørelse, der træffes?, Er den retlige orden som den danske en enhed eller anvendes retten forskelligt forskellige steder i retssystemet (polycentri)? Hvad begrebet gældende ret betyder behandles også, og det fastslås at dette begreb refererer til noget nutidigt og ikke noget fremtidigt, der forsøges forudsagt. Kapitel 7 I det afsluttende kapitel er pointen at retsteorien også må orientere sig mod fremtiden og gøre sig forestillinger om hvorledes fremtidens ret kan komme til at se ud og f.eks. hvad der bliver juristens fremtidige rolle. Der medtages også en drøftelse af hvad der skal forstås ved retspolitik.