Den franske revolution i 1789, og den senere henrettelse af landets kongeparret i 1793, sendte hundredtusindvis af franske borgere i udlændighed i det øvrige Europa.
Nogle for at søge lykken og friheden udenfor det brutale jakobinerstyre - andre slet og ret for at redde livet. En del af dem havnede i København, i et minefelt af indbyrdes intriger, frygt for både spioner og de officielle franske repræsentanter, og en konstant løben spidsrod mellem revolutionsbegejstrede og skræmte danskere.

Denne brogede flok af politiske og religiøse flygtninge, fantaster og fanatikere er hovedpersonerne i Ulrik Langens dramatiske, underfundige og på sin egen måde
højaktuelle skildring af 1790'ernes København - en by og en lokalbefolkning, der
i forvejen er pakket til bristepunktet, og for hvem en tilstrømning af flygtninge er fremmed i alle ordets betydninger. Konflikterne og kultursammenstødene er derefter, alt imens frygten for at revolutionen skal sprede sig nordpå lurer lige under overfladen ...