Reykjavik af Ragnar Jónasson

Spar op til

90 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
”Underspillet genialitet … Et helstøbt plot med forrygende karakterer og masser af overraskende twists.” THE NEW YORK TIMES 

I 1956 tilbringer den femtenårige pige Laura sin sommerferie på den lille ø Videy, der ligger ud for Reykjaviks kyst, hvor hun arbejder hos et ægtepar. Men sidst på sommeren forsvinder hun sporløst. Mysteriet om Lauras forsvinden bliver Islands mest kendte uopklarede sag. 

I 1986 fejrer Reykjavik sit 200-års jubilæum, og i byen gør man sig klar til at være vært for topmødet mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov. Mens verdens øjne hviler på Reykjavik, modtager den unge journalist Valur et mystisk brev med nye oplysninger om den nu tredive år gamle sag. Han påbegynder sin egen efterforskning af Lauras forsvinden fra den lille ø. Men så går det op for ham, at der er nogen i Reykjavik, der ønsker at holde hendes skæbne hemmelig for enhver pris … 

Islands statsminister, Katrín Jakobsdóttir, og den islandske krimistjerne Ragnar Jónasson har sammen skrevet en stemningsmættet kriminalroman, der er inspireret af virkelige hændelser. 

RAGNAR JÓNASSON (f. 1976) er en islandsk krimiforfatter bosiddende i Reykjavik. Hans bøger har solgt over 4 millioner eksemplarer og udkommer i 32 lande. Hulda-trilogien, som består af MØRKET, ØEN og TÅGEN, har gået sin sejrsgang verden over, og Ragnar Jónasson vandt Palle Rosenkrantz-prisen for ”Bedste udenlandske krimi” i 2022. 

KATRÍN JAKOBSDÓTTIR (f. 1976) har siden 2017 været Islands statsminister. Jakobsdóttir har været en del af det islandske parlament siden 2007 og har tidligere arbejdet i forlagsbranchen. Hun har studeret islandsk og fransk litteratur ved Reykjavik Universitet med speciale i islandske kriminalromaner. REYKJAVIK er hendes debut som krimiforfatter.
67/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Reykjavik" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 24-02-2024
En blændende, spændende, enigmatisk krimi
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 15-03-2024
Det er godt gået af statsministeren og den erfarne mesterskribent

Der skal to til en krimi

Krimimesseoptakt. Nordiske krimiforfattere er gode til at vælge skrivemakkere og mindre gode til at finde på originale motiver. For der er godt nok mange forsvundne piger i bøgerne disse år. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Morten Kidal 26-03-2024
En vellykket krimi
50/100
LS
Middelmådig anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Line Hoffgaard 15-02-2024
Klassisk, langsom whodunit-krimi
For læsere der elsker langsomme mysterier med fokus på opklaringsarbejdet

REYKJAVIK

Islands hotteste kriminavn og statsminister Katrín Jakobsdóttirs byder på et Cold Case mysterium om en ung piges forsvinden. [Kort uddrag]