sker, når vi oplever dem i spændingsfeltet mellem mundtlighed og skriftlighed. Nogle ser godt ud på skrift, men skurrer i øret (tromme – omme), andre ser dumme ud, men lyder godt (pølser – øl så).

 

Bjørn A. Bojesen vover et øje og giver sin egen definition af fænomenet rim. Samtidig introducerer han nye rim-begreber som ekkovers, harmonikarim, fremmedgjorte rim, komme hjem- og simsalabim-effekten. Med en kalejdoskopisk brug af eksempler og referencer kommer han blandt andet omkring danske digtere som Jeppe Aakjær, Halfdan Rasmussen og Tove Ditlevsen, esperanto-digte, swahili-poesi fra det 17. århundrede, klassisk arabisk litteratur, Bakke snagvendt-sangen, walisisk folkedigtning, den italienske sonet og den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussure. Mest tekstnær er han i analysen af tre århundreders rimede digte om fugle, der ligesom resten af bogen i øvrigt har blik for både rimenes karakter og funktion.

 

Rim er udstyret med en fyldig ordliste, der fungerer som en god oversigt over såvel ny som gammel rim-terminologi.

 

Bjørn A. Bojesen (f. 1981) er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og arbejder som gymnasielærer i spansk.