Anvendelsen af kunstig intelligens og robotter i krig rejser nye spørgsmål om legitim magtanvendelse og ’meningsfuld menneskelig kontrol’: Hvem kan stilles til ansvar for handlinger begået af et autonomt våbensystem? Hvordan skal man i det hele taget styre teknologier, der styrer sig selv? I denne bog præsenteres et militærteknologisk netværksperspektiv, der udfordrer den traditionelle teknologiforståelse og ideen om ’krigsførelsens kredsløb’.

Med begrebet teknopolitik sætter bogen fokus på sammenhængen mellem teknologi, politik og krig og giver et indblik i de mangfoldige menneske-maskine-relationer, der former krigens rum. Bogen er dermed på én gang en lærebog og en debatbog, der går tæt på den militære praksis og de ofte modsatrettede hensyn og rationaler, som former militærteknologiske tilblivelsesprocesser.

Bogens første del giver en teoretisk og metodisk indføring i teknopolitiske studier og retter sig især mod studerende inden for ledelse, politik, filosofi og folkeret. Bogens anden del er mere anvendelsesorienteret og gør bogen yderligere relevant for alle med interesse for militærteknologiske feltanalyser og tendenslæsninger.