”Ikke kun Hellers tankeverden, men også den forfærdelige tidsånd er fremragende beskrevet.” 

Mainhattan Kurier   

”Fængslende beskrivelse af tilstandene i DDR seks år efter krigen tillige med en overbevisende krimihandling.”

BÜCHERmagazin         

”Altså, hvad er der sket?” 

”På grund af pladsmangel blev to af de arresterede anbragt i vores varetægtsfængsel. Oskar Machol og Julius Weichert, begge midt i fyrrerne. Det var sidste torsdag, eller rettere sagt natten til fredag.” 

”Altså fra sjette til syvende september?” 

”Ja, og fredag morgen var de døde. De havde tilsyneladende begge begået selvmord.” 

”Tilsyneladende?” Oldenbusch tog et stykke papir fra sit skrivebord og gav det til sin overordnede. Heller læste rapporten, læste den endnu en gang, tog hånden op til halsen, kradsede sig lidt, så lidt af huden skallede af på grund af solskoldning. ”Peter, hent lige to stole.” Salbach skyndte sig at hente sin og Oldenbuschs stol. Heller antydede, at de skulle sætte sig overfor ham. 

”Nå?” spurgte han så. ”Hvad kommer det her til at betyde for os?”