Røde Kai og hans kriminelle karriereog hans kriminelle karriereaf Søren E. Jensen

I 23 år udlevede Røde Kai sin barndomsdrøm om at være kriminel. Løbebanen tog hurtigt fart, da Kai i 1968 - 21 år gammel - blev ansat som taxachauffør på Codan-Bilen på Vesterbro, fordi han havde en idé om, at det ville være en god adgangsbillet til Vesterbros underverden. Det skulle i den grad holde stik, for i løbet af bare et par måneder var Kai både luderkarl og guldrøver. Da Knud Thestrup året efter frigav billedpornografien blev Kai aktiv som booker til Københavns liveshows, og i 1971 blev han indehaver af Keyhole - det første liveshow på Istedgade nogensinde. Senere fulgte preludin- og hashsmuglerier, som i begge tilfælde førte til længere fængselsstraffe i henholdsvis Vridsløselille og Horserød, hvor han boede celle om celle med Mogens Glistrup. Røde Kai har deltaget i biljagter, han har været vidne til de tidlige rockeropgør, han har været bodyguard, og han har i et enkelt tilfælde endda været med i et tæskehold, men siden Kai i 1991 lagde sin kriminelle karriere på hylden, har han ikke stjålet så meget som en æske tændstikker. Alligevel fortryder Kai ikke sin kriminelle karriere, for som han selv udtrykker det: "Hvis jeg ikke havde været kriminel, ville jeg have været urobetjent." Kai Bo Rasmussen, født 1947. Har tidligere været beskæftiget som blandt andet taxachauffør, liveshowindehaver, dyrehandler, skibskok samt hash- og preludinsmugler. Driver i dag genbrugsbutikken Pinocchio til fordel for omsorgssvigtede børn. Søren E. Jensen, født 1965. Har blandt andet været fabriksarbejder, tombolaopråber, gadefejer og radiomedarbejder. Er i dag hjælpepræst i Hvalsø og Særløse pastorater. "Vi skulle ind og kigge, og vi gad næsten ikke. Men vi købte en flaske vodka, og så spurgte jeg min makker, om han ikke havde noget ild. Jo, svarede han og fiskede en tikronesseddel frem fra skjortelommen, som han holdt hen over stearinlyset, hvorpå han tændte min cigaret. Så sagde han: "Har du ikke lidt ild?" Jo, svarede jeg og tog 100 kroner frem og tændte sedlen og satte ild til hans cigaret. Bare for at markere, at jeg havde mere råd til at tænde hans cigaret, end han havde råd til at tænde min." Lydbogen er indlæst af forfatteren.