som ikke er begyndt.

Frank Morris drømmer derfor om en ny roman, hvor alt vil være meget bedre, og overvejer at skære ned på sit ønske hvad angår antallet af sygeplejersker i persongalleriet for at få forfatteren til at accceptere handlingen. Ti vil være i orden med ham. Måske skulle han også ændre et par detaljer ved elskovsscenen i sin drøm om en roman? Men scenen som sådan vil han under ingen omstændigheder tage ud. Det punkt står ikke til forhandling.

Dekorationen derimod, den er han parat til at diskutere. Måske er det den bengalske belysning, den er gal med? Og måske skulle han forstærke brugen af røgeffekter, så scenen bliver tåget og ingen bliver stødt på manchetterne når han penetrerer den smukke Cora Papadopulos i hendes lækre, hvide og stramme sygeplejeskeuniform?

For at være på den sikre side, ønsker han sig også til lejligheden noget underlægningsmusik, så man ikke kan høre Cora Papadopulos‘ lidenskabelige suk når han penetrerer hende. Han indfører derfor noget musik af James Galway på tværfløjte af den slags man hører, når man venter i telefonen ...